fredag den 29. april 2016

Tekst fra vores first Tiny Letter nyhedsbrev (sendt den 29/4.2016)

Kære CreaGive medlemmer,


Jeg har lige været på kursus hos Nina Lund i hendes fantastiske keramikværksted. Det var nogle lærerige 3 dage og selvom det bestemt ikke er nemt at dreje, så lykkedes det mig at lave 10 skåle/kopper til sidst. Det var klart mest sjovt for mig at dekorere. Men allerbedst var det at bruge 3 dage i skønne, inspirerende omgivelser. 









CreaGiving





Apropos skønne omgivelser, husk at der er snart CreaGiving i Værkstedet - kl. 14-17 søndag den 8. maj er der portrættegning med en af vores nyeste medlemmer - Marie Lund Hoff. Tag tegnegrej (inklusiv hvide blyanter), brunt papir og en ven(inde) med. Det bliver sikkert hyggeligt!





Kunst & Skulpturdag, den 20. maj

CreaGive skal være med til Kunst og Skulpturdag i Give, fredag den 20. maj. Du kan læse mere om projektet, som Skulpturby.dk står i spidsen for her. Der er mulighed for, at så mange som har lyst til det, står nede på Torvet i Give og maler (vi krydser fingre for godt vejr) sammen fra kl. 14 - 21. Man behøver ikke at være med hele tiden, men bare så længe man har lyst. En del har allerede skrevet sig op til at være med via Facebook, men du må også tilmelde med en mail til creagive@gmail.com og skriv gerne de timer på hvor du har tænkt dig at male (eller tegne eller lave skulptur eller bare generelt skabe).

 

Forårsudstillingen - Tæt På (+ Åbne Døre Vejle)

Fordi vi er med i ovenstående, værker til forårsudstilling Tæt På skal indleveres i Galleriet i Huset mellem 17-18 TORSDAG DEN 19. MAJ. Vi sørger for at værkerne er hængt op og klar til at ses til en sneak peek allerede den 20 i forbindelse med Kunst og Skulpturdag, men vi holder officiel fernisering med det store kagebord som sædvanligt lørdag den 21. maj i Huset's Galleri, kl. 13-17. Og som altid, bedes alle som indleverer værker, have en kage og en pose kaffe med på denne lørdag.


CreaGive er også med i Åbne Døre Vejle den 21.-22./maj. Læs mere om dether på deres Facebook side. Alle der har lyst må gerne male/være til sted i Værkstedet, især på om søndagen!










Maleprojekt i forbindelse med Give Open Air den 25 juni

Give Open Air har bedt CreaGive om at forvandle Gullestrups Have til en kunsthave. Vi var inspireret af et projekt i Fåborg (ses nedenunder) og vil male på lange baner plastik (dampspærreplastik) hvor temaet er musik i det grønne. Alle må gerne være med til at male de lange bannere.

Vi maler i Huset weekenden før Give Open Air, så lørdag den 18. juni og søndag den 19. juni, kl. 11 - 17 begge dage. Vi sørger for maling og plastic - I kommer med jeres fantasi over musik i det grønne temaet.

Bannerne kommer til at hænge fra træerne i Gullestrups Have og blafrer lidt i vinden.

Det kunne være fedt, at få nogle unge mennesker med, så tag endelig jeres børn/børnebørn med! 


Hvis du har spørgsmål, er du altid velkommen til at ringe til en af bestyrelsesmedlemmerne eller email creagive@gmail.com. Følg med på vores aktive Facebook side eller kig forbi vores hjemmeside. Og husk at følge os påPinterest.

Med de bedste hilsner,
/julie

Julie Broberg,
For(wo)man for CreaGive

Ingen kommentarer: